Da Jan F. Zeuthen i sidste uge hjalp en potentiel kunde med at udarbejde et RFP, vidste han, at han var tæt på at komme i mål. Kun et par uger tidligere havde den potentielle kunde taget kontakt til Opus Neo for at få svar på et detaljeret RFP, og siden da har Jan arrangeret referencebesøg og haft møde med projektets beslutningstagere. Jan fortæller: “Det var en rigtig god oplevelse at køre mødet som jeg har lært på Salgets ABC. I stedet for bare at vise, hvordan vores løsning kan honorere kundens RFP, sørgede jeg for at tilpasse min kundes vision til det vi er gode til. Det endte med, at vi sammen udarbejdede et helt nyt RFP med en udvidelse af deres vision, som reflekterede Opus Neos styrker indenfor området. Kunden sender RFP i udbud igen, men denne gang står vi i første række.” (Siden har Opus Neo vundet opgaven – se også fortsættelsen her.)

Jans oplevelser reflekterer, hvor meget forskel det gør at have indarbejdet en professionel tilgang til sit salg. Det er netop det, vi træner på Salgets ABC, som er tæt på at være afsluttet for denne gang. Vi har nu afviklet den sidste dag, og på fredag skal de studerende op til eksamen. Det har været et rigtig godt forløb med engagerede studerende, som ikke har været bange for at afprøve de nye teknikker i marken. Christopher Bruun fra Motus udtaler: “Det har været et relevant og inspirerende forløb. Jeg har lært rigtig mange ting, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at principperne og værktøjerne vil hjælpe mig mange år frem.”